2800 - Færdselsrelateret førstehjælp
Åben for tilmelding

Intet kørekort uden førstehjælp


Fra og med 1. oktober 2006 blev det lovpligtigt at gennemføre et færdselsrelateret førstehjælpskursus, når der skal erhverves kørekort for første gang. Kravet omfatter også elever, der erhverver traktorkørekort og motorcykelkørekort.


Ungdomsskolen tilbyder derfor, i forbindelse med lovkravet, det obligatoriske kursus med 7 timer i færdselsrelateret førstehjælp.


Hvornår skal køreskoleeleven kunne fremvise et gyldigt førstehjælpsbevis?

"Gyldig førsthjælpsbevis skal vedlægges ved indlevering af ansøgning til erhvervelse af førerbevis."


Pris kr. 350,00.

.
Log ind for at tilmelde dig
Tilmeld

Det 7 timers færdselsrelaterede førstehjælpskursus består af to moduler:

Modul 1: Hjerte-Lunge-Redning 3 timer

Målet med Hjerte-Lunge-Redning er at den enkelte deltager skal kunne:

1. anvende førstehjælpens 4 hovedpunkter
2. yde Hjerte-Lunge-Redning til en bevistløs person uden normal vejrtrækning
3. alarmere på det situationsbestemt rigtige tidspunkt i
førløbet,alt efter om der er en eller flere hjælpere til stede.

have forståelse af:

1. overlevelseskæden
2. de enkelte trins placering i den samlede rækkefølge af basal genoplivning.

Modul 2: Færdselsrelateret førstehjælp 4 timer

Målet med færdselsrelateret førstehjælp er at den enkelte deltager skal kunne:

1. handle hensigtsmæssigt på et skadested, herunder håndtere flere tilskadekomne og kunne tage de nødvendige forholdsregler for ikke selv at komme til skade
2. yde livreddende førstehjælp til livstruende skader der medfører spærring af luftvejene, nedsat/standset vejrtrækning og/eller shock/tegn på kredsløbssvigt som følge af trafik- og færdselsrelaterede ulykker
3. yde livreddende førstehjælp til hovedlæsioner, brud på nakke, rygsøjle og/eller bækken samt de store ekstremiteter
4. foretage nødflytning af en tilskadekommen, hvis det vurderes nødvendigt
5. forebygge og/eller håndtere shock/tegn på kredsløbssvigt, herunder føre en beroligende samtale med den/de tilskadekomne

have forståelse af:

1. den livsvigtige ilttransport
2. symptomer på hovedlæsioner, brud på nakke, rygsøjle og/eller bækken

Log-in
Brugernavn
Adgangskode

Underviser

Instruktør kommer fra Beredskab Jammerbugt