Generelle regler: God opførsel og adfærd. På enhver grupperejse er det nødvendigt, at alle er positive og indforstået med at vi ikke alle får vores vilje hver gang. Fx når vi besøger de forskellige attraktioner og steder. Identifikation. Du skal altid have identifikation på dig, sygesikringsbevis samt kopi af dit pas. Dit pas opbevares på hotellet af os. Tider og aftaler. Tidspunkter, mødetider og lignende skal altid overholdes. Det er ikke rimeligt at mange skal vente på en eller flere fordi de kommer for sent. Repræsentant for DK. Når man rejser er man en slags repræsentant for sit land. Det betyder at vi altid optræder venligt og ordentligt. Ingen alkohol eller andre euforiserede stoffer. Elever og medarbejdere optræder aldrig berusede. Love og regler i rejselandet skal overholdes
Overskridelse af regler kan i værste tilfælde resultere i hjemsendelse på egen regning efter forudgående kontakt til forældre.
I storbyer er der en række ting som man skal være opmærksom på: - Opbevar dine penge sikkert, der er lommetyve i enhver storby.
Det er vigtigt at skelne mellem hjælpsomme og venlige mennesker – og plattenslagere/svindlere. F.eks. du tilbydes hjælp på gaden med at købe en ting billigt i en bestemt forretning – fordi han kender ejeren. Du skal vente udenfor forretningen imens han køber tingen billigt til dig for de penge du giver ham. Han går ind i forretningen og du ser ham aldrig igen – han gik nemlig ud af bagdøren. Knive, knojern, slagvåben, softguns af enhver art må ikke købes eller opbevares af elever. Hvis du alligevel gør det, vil du uden diskussion blive hjemsendt på dine forældres regning. Lad være med at gå med fremmede som har en masse spændende tilbud, billetter, varer osv. Trafikken er voldsom se dig meget for inden du krydser gader, brug altid overgange for fodgængere. Hvis du trods opmærksom skulle blive væk, så kontakt en betjent. De er venlige og hjælpsomme. Hvis du skulle være uheldig og blive snydt eller behandlet dårligt, så undgå skænderier. Det kan få situationen til at udvikle sig. Som gæst i et fremmed land kan det i nogle situationer være svært at få ret, selv om man har det. Ofte kan det svare sig at vende ryggen til og gå, - vurdér situationen.
Alle får udleveret kontaktinfo på turer på hotellet, medarbejdere m.m.. |